Gavetyper

Leder du efter en gave til en mand, så kan det være en god idé som det første at overveje, hvilken type gave du er på jagt efter. Her på siden har vi samlet forskellige gavetyper i hver deres gruppe, så du nemt kan få et overblik og gå efter lige netop den type gave, du vil give ham.

Hvilken gavetype du vælger, afhænger oftest af, hvilken relation du har til ham, der skal have gaven – er det din far, din kæreste eller mand, en kollega, en ven osv. Læs mere om de forskellige gavetyper herunder.

Personlige gaver

Her finder du den type gaver, hvor du selv kan gøre en stor indsats for at personliggøre den ting, du forærer ham.

Det kan f.eks. være med et billede – eller flere – med hans navn eller begge jeres navne på et krus, et par strømper eller lignende.

Betydningsfulde gaver

Betydningsfulde gaver kan være mange forskellige ting. Det afhænger bl.a. af hans interesser.

Det kan f.eks. være noget han samler på – Kay Bojesen-figurer, ting fra hans yndlingsfodboldklub, miniaturebiler osv. Eller det kan være en plakat med hans yndlingscitat, en karikaturtegning af ham selv eller noget i den dur.

Romantiske gaver

Det er jo helt klart gaver, du giver til ham, du holder allermest af.

Det er nuttede gaver fyldt med hjerter, bamser, rosenblade – eller måske en lille erotisk ting. Det kan selvfølgelig også være en spaoplevelse, weekendtur eller lignende sammen med dig.

Sjove gaver

Hvad en sjov gave er, er naturligvis individuelt. Det afhænger af hans og din humor. Men oftest vil det være helt unødvendige ting eller praktiske dagligdagsting i en anderledes form eller farve.

Send gave

Denne type gave er praktisk, hvis du ikke selv kan komme eller af anden grund ikke skal med til en fejring, men stadig gerne vil give ham en gave.

Når du benytter dig af denne type gave, bliver gaven bragt ud til den adresse, du vælger, på den dato, du ønsker.

Copyright 2024 - Pilanto Aps